Velfærdsstatskritikken har på det seneste været tiltagende – en af de mest markante stemmer i debatten er Henrik Gade Jensen, der i en ny bog skriver om en næstekærlighed, der ikke er institutionaliseret gennem staten, og tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan et retfærdigt samfund kunne findes før velfærdsstatens omfordeling. Jacob Hedegaard anmelder her Henrik Gade Jensens bog.

Uddrag

“Det er en rød tråd i Gade Jensens bog, at frivilligheden er forudsætningen for egentlig godgørenhed, og at friheden hertil er i harmoni med fædreland, folk og familie, men tilsidesættes af staten, hvis udgangspunkt er tvang og voldsmonopol. Statens udgangspunkt er nemlig elitismen, hvilket medfører en foragt for civilsamfundets ’kejtethed’ og eksperimenterende fremfærd i forsøget på at opnå de ønskede resultater.”

“Som Jes Fabricius Møller skriver i en anmeldelse i Kristeligt Dagblad den 14. januar er Gade Jensen i sin fremstilling nærmere kommunitarist end liberal. Han underordner individet fællesskaberne, der udgør civilsamfundet. Og her bliver Gade Jensens fremstilling i lange stræk konservativ, idet civilsamfundet bliver garanten for en afvisning af det idealiserede samfund og dermed den konstruktivistiske menneskeopfattelse, som ses hos både socialister og liberale.”

Printervenlig udgave