Sergio Leones Dollartrilogi har siden dens premierer fra 1964 til ’66 stået som en af western-genrens milepæle. I filmene viser Leone historien om, hvordan vold og fremskridt gik hånd i hånd, om vestens stærke, men umoralske mænd, og om den amerikanske udvikling, der langsomt afviklede denne klassiske westernhelt. Peter Nørgaard skriver her for både kendere og de, der endnu måtte have de såkaldte spaghettiwesterns til gode om den kristne ikonografi, der blandet med den skånselsløse vold skaber et univers, hvor ingen er frelste, og den eneste moral er den stærkes lov.

Uddrag

”Der er ikke tale om udviklingshistorie, hvor det umoralske og dårlige menneske bliver åbenbaret for verdens dårskab, for så derefter forskræmt at kaste sig i støvet for at gøre gode gerninger. Den slags farisæisk frelsthed ligger langt fra Leones stil. Tværtimod bliver enhver form for katolsk selvretfærdighed nærmest gjort til skamme”

”Leone interesserer sig ikke så meget for den indre dybde som for det ydre udtryk. Filmene er stilistiske mesterværker, der gør effektiv brug af effektive virkemidler. Leone tager sig i alle film god tid til at præsentere sine personer og landskaber: Supernærbilleder af de forskellige personer, og panoramaudsigt over det vilde vestens uendelige landskaber. Der bliver aldrig sagt meget. De andre virkemidler er langt vigtigere.”

”Det moralske forfald er ikke isoleret til en fjern afsides by ved navn San Miguel, men er blevet noget omsiggribende, hvor den kristne moral ligger i ruiner og ikke tilbyder noget troværdigt alternativ.”

Printervenlig udgave