Uddrag

“For de fleste af os står Shakespeare sik-kert enten som noget med overkørt, kedsommeligt og trægt sprog eller som noget med rimelig fimsede og ømme balkonscener – med Leonardo di Caprio i hovedrollen. Sådan stod han også for mig, indtil jeg i foråret så Richard III i Det Kongelige Teaters opsætning. Dette er vel nok stedet, men næppe tiden til at anmelde denne opsætning, men kort kan det siges, at der var rimelig mange arkitekttegnede stole og rimelig få rekvisitter. Nærværende anmelder ville nok have foretrukket det omvendt.”

“Niels Brunses oversættelse er forrygende! Åbner man som god, anglificeret dansker en engelsk udgave af Shakespeares skuespil, vil man finde ud af, at det engelsk, som tv-serien Venner, det danske uddannelsessystem samt diverse charterrejser har udstyret en med, ikke tilnærmelsesvis yder dette svulstige sprog retfærdighed.”

“Der er i trilogien tale om en mageløs historisk fortælling, som efterlader modtageren med store principielle spørgsmål: Hvad er loyalitet? Bør den ligge hos juraen eller hos det gode og samvittighedsfulde styre?”