Bestil her

Klik på linkene for mere information om de enkelte artikler

Mine konservative værdier

- Lene Espersen

 Til sikring af demokratiet

 - Naser Khader 

Den konservative utopi

 - Anders Toft Hansen

 De sorte jakobinere

 -  Christian H. Skov

 Aksel Møllers konservatisme og politiske arv

- Nikolaj Bøgh

Ansvar og Ideal – Harald Nielsens parlamentarismekritik

- Jacob Aarslev

 Blandt overmennesker og mystikere

- Lars Christiansen

De descriptione temporum

- C.S. Lewis

Artens Overlevelse

- Peter E. Nissen

Kirke og Stat

 - Jan Lindhardt

Derfor er jeg ikke feminist

- Katrine Winkel holm

 Poul Schlüter og hans tid

- Anders Orris 

Udenrigsminister Lene Espersen(C): skriver om sine konservative værdier og hvad moderne konservatisme går ud på i forholdet til dilemmaet mellem frihed og socialt ansvar.
Folketingsmedlem Naser Khader(C): skriver om hvordan han kunne gå fra at være åndsliberal til at være værdikonservativ, og hvorfor man må være konservativ, hvis man går ind for den vestlige verdens frihed.
Ba, stud. Jur. Anders Toft: Forklarer hvordan konservatismen altid står i fare for at udvikle sig til utopisme, hvor den ikke besinder sig på netop at være et opgør med utopien.
ph.d. studerende Christian H. Skov: Giver en indføring i mellemkrigstidens tyske konservative revolution, hvor konservatismen udviklede sig i anti-kristelig og samfundsomstyrtende tænkning, der fik medansvar for nazismens succes.
Historiker Nikolaj Bøgh: skriver artikel om den konservative politiker Aksel Møller og hans arv til dansk konservatisme, der består i en selvbevidst og social kulturkonservatisme.
stud. mag. Jacob Aarslev: skriver om den konservative litterat Harald Nielsens parlamentarismekritik, der fik stor indflydelse på dansk konservatisme i mellemkrigstiden.
ph.d. stipendiat Lars Christiansen: skriver om den tyske filosof Nietzsche betydning i dansk åndsliv, hvor han i modsætning til i Tyskland blev taget til indtægt for Brandes politiske projekt.
den britiske forfatter C.S Lewis indtrædelsestale fra Cambridge bringes i dansk oversættelse, hvor C.S Lewis slår sin kulturkonservatisme og dens relation til kristendommen fast.
Forskningsbibliotikar Peter Nissen: skriver en kommentar og en udlægning af C.S Lewis tænkning og dens relevans for moderne konservatisme.
Tidl. Biskop Jan Lindhardt: skriver om hvorfor kirke og stat ikke bør adskilles i Danmark
teolog Katrine Winkel Holm: skriver om feminismen og hvordan den endte i et ideologisk angreb på familien som institution.
stud. mag. Anders Orris: skriver et essay, der tager Schlüters ministerperiode op til genovervejelse og spørger til den videre betydning af hans lange statsministerperiode.

Årsskriftet Critique 2010 udkommer efter planen 5. september 2010

Det er på 100+ sider,  koster 100 kr og fremsendes med posten. Det kan bestilles allerede nu ved at skrive til

chr_h_skov@hotmail.com

Katrine Winkel Holm: Derfor er jeg ikke feminist from Konservative Studenter, Aarhus on Vimeo.

Sommeren nærmer sig og over landet falder denne årstids behagelige dovenskab. Critiques redaktion holder dog ingenlunde siesta. Vi arbejder nu på højtryk for at samle de sidste artikler til Critique 2010, hvis indhold vi snart vil offentliggøre. Desuden arbejdes der på to foredrag på Aarhus Universitet og en konference samme sted om forholdet mellem religion og politik i dagens Danmark. Du kan stadgivæk købe gamle numre af Critique. Første årgang er nu helt udsolgt, men kan læses her på hjemmesiden. Årgang II kan du stadigvæk købe. Det indeholder artikler af blandt andre Connie Hedegaard, Jesper Langballe, Kai Sørlander og Phillip Blond.

Critique indeholder hvert år en række forsknings- og debatartikler om konservatisme eller emner med tilknytning til kulturkampen. Tidsskriftet udgives af Konservative Studenter men er redaktionelt uafhængigt og står ikke på et politisk standpunkt. For Critique drejer det sig kun at give mulighed for den debat om dansk borgerlighed, som længe har manglet.

Det er nemt at bestille og sendes direkte til din dør:

skriv til: chr_h_skov@hotmail.com

eller skriv til 

Konservative Studenter i Aarhus
Wilstersgade 10,st
8000 Århus C

husk at anføre navn + adresse i bestilling.

indbetal beløb på

reg. nr: 5074

kontonr: 122189-4

Anfør Critique + dit navn på indbetaling.

Kasper Støvring skrev i Critique 2008 om konservatismens menneskesyn, som han karakteriserede som en antropologisk realisme, der betonede menneskets behov for institutioner. Dette er et grundlæggende træk ved konservatismen, der stiller den i modsætning til politisk radikalisme. Artiklen er nu lagt online og kan læses her:  http://critique.ksaa.dk/wp-content/Institutionskonservatisme.pdf

Kasper Støvring (f. 1973) er ph.d. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og post. doc på SDU. Derudover er han Forfatter til bogen “Blivende værdier” om den konservative kulturkritik og kulturkamp og har desuden redigeret antologien “Den borgerlige orden”.

 Med udgangspunkt i konservatismens antropologiske realisme, udlægger litteraten Kasper Støvring konservatismens forhold til institutionerne, som den sætter op imod radikalismens evige trang til reformer.

 Uddrag

“Ifølge en udbredt konservativ opfattelse er det moderne samfund i høj grad karakteriseret ved normopløsning. Individet har vundet frihed, men individet er et risikabelt væsen, et “ondt” væsen. Derfor må man reagere institutionsvenligt på friheden. Institutioner tilbyder nemlig måder at kultivere mennesket, så han kan få noget godt ud af det. Denne institutionelle konservatisme indebærer samtidig en kritik af anarkismen og radikalismens opgør med det bestående.”

 ”den konservative tradition fastholder altså, at mennesket har en natur, og den er ond eller i hvert fald risikabel. Det synspunkt medfører et opgør med tanken om den blanke tavle, dvs. ideen om menneskesindet som en tabula rasa, der fyldes ud af den påvirkning, mennesket får gennemlivet.”

 ”Konservative afviser den minimale kultur, for ultimativt har den at gøre med lystbetonet tilfredsstillelse af den enkeltes private drifter uden moralske skranker. Konservative vil i stedet knytte an til den maksimale kultur, der anviser en fælles mening og derved knytter den enkeltes projekter til en større fælles målsætning.”

Christian H. Skov (f. 1985 ) er ph.d. studerende i historie ved Aarhus Universitet og redaktør for Årsskriftet Critique.

 Læs artikelen her: http://critique.ksaa.dk/wp-content/Luther-og-den-verdslige-øvrighed.pdf

Uddrag

 ”Luthers tanker har i høj grad politisk relevans, idet de dels danner rammen for hele vores måde at tænke politisk, og dels er blevet farligt aktuelle i takt med at samfundets lutherske grundlag udfordres af kræfter, der på mærkværdig vis ligner dem, Luther i sin tid gjorde op med.”

 ”Udgangspunktet for Luther er at det kristne evangelium ikke er et politisk skrift. Det politiske er derimod det verdslige. Men da modsætningen åndelig/verdslig beror på kristendommen, skal også verdsligheden forstås indenfor en kristen forståelsesramme.”

 ”Hvor øvrigheden altså har at gøre med at fremme et bestemt værdisæt, må den i en luthersk optik være konservativ, og ikke som totalitarismen radikal, nyskabende og omvæltende – indgangsvinklen for øvrigheden må derfor være pragmatisk snarere end idealistisk, idet dens ret til at beskæftige sig med dette område beror på værdigrundlagets relevans for det ydre menneske og samfundsordenens beståen”

Peter Norsk, der for nyligt har været aktuel med en kritik af Det Konservative Folkeparti bidrod i 2008 til Årsskriftet Critique med en artikel, hvor han redegjorde for sit principielle udgangspunkt. Den artikel er nu lagt online. Peter Norsk forklarer, hvad han forstår ved moderne politisk konservatismen. Med skabelsen af Det Konservative Folkeparti ophørte den gamle nationalistiske Højre-konservatisme, i stedet blev en konservatisme indstiftet, hvis mål det alene var at bevare friheden, og som derfor er globalistisk snarere end nationalistisk . 

læs artiklen her: http://critique.ksaa.dk/wp-content/Under-den-personlige-friheds-fane.pdf

Peter Norsk (f. 1953) er dr. med. og professor ved Københavns Universitet.  Medlem af hovedbestyrelsen i Det Konservative Folkeparti 1980-83, 1988-89 samt igen fra 2002 og Frem.

 Uddrag

 ”Den moderne konservatisme blev grundlagt i 1916 med dannelsen af Det Konservative Folkeparti, hvor den gammeldags nationalkonservatisme blev lagt i graven. Siden da har konservatismen koncentreret sig om forsvaret for den personlige frihed og det personlige ansvar over for den efterhånden altfavnende statsmagt, og i de sidste år har det Konservative Folkeparti endvidere udviklet en politik, som giver klart udtryk for en globalistisk, frihedsorienteret og fremadrettet kurs.

 ”Her er den moderne konservatisme på kollisionskurs med nutidige nationalister som Søren Krarup, Jesper Langballe og Dansk Folkeparti. Hvor de bedømmer den enkelte på geografisk oprindelse, etnisk baggrund og religion og taler om “dem” og “os”, så gør den moderne konservatisme det modsatte og tager udgangspunkt i individet.”

Læs Artikel her: http://critique.ksaa.dk/wp-content/Engelsk-indflydelse-på-dansk.pdf

Arild Hald Kierkegaard (f. 1979), overbygningsstuderende ved Københavns Universitet (historie og nordisk filologi), medstifter af Modersmålskredsen (http://www.modersmaalet.dk) og medudgiver (ansv.) af sprogtidsskriftet Budstikken. Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt.

 Uddrag

 ”Det er min opfattelse, at det hovedløse snobberi for alt engelsk/amerikansk og den dermed forbundne tilsidesættelse af dansk sprog og kultur for længst har nået smertegrænsen, og at det derfor er på høje tid at begynde at tage problemet alvorligt.”

”Den engelsk-amerikanske påvirkning af dansk finder sted på samtlige sproglige niveauer, men det er især ordforrådet, der rammes, og det er ligeledes den påvirkning, vi lægger mest mærke til.”

”Vi må have en aktiv politik for det danske sprogs røgt og pleje. Der må gøres op med den hidtidige laden stå til-holdning blandt sprogfolk og politikere, og Dansk Sprognævn bør spille en langt mere fremtrædende rolle som “ambassadør” for det danske sprog, f.eks. gennem et arbejde med  afløsningsord og udvikling af hjemlig terminologi. Det vil muligvis kræve et nyt og udvidet mandat til Sprognævnet.”