Christian Houlberg Skov (f. 1985) er ph.d.-studerende i historie ved Aarhus Universitet og forsker i dansk konservatismes modernitetskritik i mellemkrigstiden.

Den norske højreekstremist Anders Behring Breiviks terror mod det norske samfund har herhjemme ledt til en voldsom debat om blandt andet forbindelsen mellem tonen i debatten og terrorangrebet og forholdet mellem den siden 2001 meget omtalte kulturkonservatisme og Anders Breiviks terrorhandling. Essayet Konservatismen og den højreradikale terror forsøger dels at skabe klarhed over fronterne i debatten, dels at rette en kritik mod såvel tendensen til at afskrive handlingen som uforståelig som af tendensen til at slå den bredere højrefløjs kritik af multikulturalismen i hartkorn med Breiviks højreradikalisme. Artiklen forsøger at vise skellet mellem et konservativ og et højreradikalt ideologisk udgangspunkt, samtidig med, at den fastholder, at konservative ikke per definition er immune over for radikalisering.

På grund af sagens tragiske aktualitet har vi besluttet at offentliggøre denne artikel før resten af Årsskriftet Critique 2011, som udkommer til september.

Uddrag

“Indtil videre synes to overordnede synspunkter at råde: Den første er det, der vil afskrive handlingen som galskab eller ondskab, det andet er det, der søger at identificere Breiviks ideologiske ståsted og her når frem til, at hans holdninger er nært beslægtet med gængs kulturkonservatisme. Der kan også spores en ideologisk opdeling, hvor groft sagt højrefløjen har betonet, at her var noget psykologisk på spil, mens venstrefløjen har forsøgt at bruge analysen til at underbygge en kritik af den højreorienterede, national- eller kulturkonservative diskurs, som har vundet frem i de senere år.”

“Hvad er da konservatismens kendetegn? Den britiske idéhistoriker Noël O’Sullivan har karakteriseret konservatismen som en politics of imperferction, hvorved han forstår en særlig måde at opfatte det politiske på, som betoner menneskets imperfektion, dets begrænsethed, og derfor afviser de moderne politiske idéer, hvis grundidé, som også den amerikanske konservative Russel Kirk stærkt betoner, er, at mennesket kan perfektioneres, og at politikkens mål derfor bliver at skabe det perfekte samfund.”

“…bevægelsen fra konservativ til højreradikal ideologi ligger altså ikke blot et kontinuum, men snarere en omtolkning af konservatismens grundlæggende ærinde. Det giver således bedre mening at tale om højreradikalismen som en perversion af konservatismen forårsaget af dyb kulturpessimisme, som slår over i en overdreven, næsten religiøs tro på menneskets muligheder for gennem handlingen at forandre alt, end at forstå den som en fortsættelse af konservatismen.”