Henrik Gade Jensen (f. 1959)er mag. art. i filosofi og projektleder på den borgerligt-liberale tænketank CEPOS. Han har senest redigeret bøgerne 13 Frihedstænkere og 11 Konservative Tænkere.

Artiklen er i første omgang et forsøg på at finde frem til hvad begrebet ’borgerlig’ egentlig dækker over. Henrik Gade Jensen knytter dette tæt til begrebet sædelighed, som eksempelvis giver sig udslag i særlige omgangsformer præget af høflighed og respekt. Men denne sædelighed adskiller sig fra en mere moderne opfattelse af moral, hvor moralen kommer udbrede sig ud over den private sfære og sætter sig på enhver flig af samfundslivet til skade for både sædeligheden og friheden. For den borgerlige gælder det derfor om at demoralisere samfundet, så det igen kan blive sædeligt.

Uddrag

“Det er som om enhver formel barriere for straks at nå sit mål i forhold til sine medmennesker opfattes som en krænkelse af menneskerettigheder. At skulle gå omveje, afvente, tøve og betænke sig, opfattes som en hindring for den direkte og målrettede vej mod målet. Nutidens adfærd er indstillet på det hurtige og ligefremme og bliver derfor irritabel ved omveje og small-talkende langsommelighed. Omgangsformerne i det danske samfund er ikke præget af høflighed, og mange unge og yngre mennesker er manermæssige analfabeter. De ved ikke, hvordan man bør opføre sig og har aldrig lært det.”

“Markedet er ikke moralsk, ikke u- eller anti-moralsk, men amoralsk, altså moralsk indifferent. Selvfølgelig gælder moralske principper også på markedet som i alle andre livssfærer, såsom at tale sandt, ikke slå ihjel, overholde løfter osv. Men de gælder ikke mere dér end andre steder. Inden for det frirum, som afgrænses af de generelle påbud, er der stort rum for handlinger, som, hvad enten man gør det ene eller andet, ikke har nogen særlig moralsk betydning. Der findes ikke en etisk rentefod. Der findes ikke moralske og umoralske priser.Det er hverken moralsk godt eller skidt at tjene penge eller ikke tjene penge. Det er i adiaforaens gebet, hvor der ikke er noget moralsk retfærdigt eller uretfærdigt.”

“Hvor klogskabsregler regner med det onde, og regner med omgåelsen, udnyttelsen og free-ridet, er den dominerende tendens blandt lovgivere i nutidens politik et ønske om at være gode. Ifølge David Hume bør vi i politik altid betragte mennesket som en bedrager, ikke fordi mennesker er bedragere, men som en forholdsregel.Det gælder i vid udstrækning i dag om at demoralisere samfundet og lade det virke ved sine egne principper. Og så bestræbe sig på at handle moralsk i privatsfæren. Og igen for ikke at blive misforstået betyder det ikke, at man må handle umoralsk i borgerligheden og lyve og røve, minimaletikken gælder altid, men at yderligere moralske krav i form af ”værdier” af generel art fungerer kontraproduktivt, hvis de blev fulgt.”