Christian Nicholas Eversbusch (f. 1971) er cand.mag. i retorik og arbejder til daglig i konsulentvirksomheden RHETOR, Rådgivende Retorikere; han er freelanceskribent, foredragsholder og en aktiv samfundsdebattør. Han har forsket i middelalderens korstogspropaganda og i retorik som redskabsfag i moderne medicinsk teknologivurdering. Loránd-Levente Pálfi (f. 1981) er freelanceleksikograf og freelanceindeksør; han har senest udarbejdet Leksikon over ordbøger og leksika (2. udgave, Frydenlund 2011); desuden er han forfatter eller medforfatter af mere end 80 bidrag i nationale såvel som internationale tidsskrifter (det meste om leksikografi foruden indeksering, sprogpolitik, sprogrigtighed og sprognormering).

Retorikeren Christian Nicolas Eversbusch og leksikografen Loránd-Levente Pálfi retter i essayet Fra dansk sprognævn til dansk sproglevn en stærk kritik mod Sprognævnet, som ifølge forfatterne har gjort en leflen for den laveste fællesnævner til fundament for en sprogpolitik, der hverken kan eller vil anstille et forsvar for det danske sprog, og som polemisk stempler sine modstandere som ”sure gamle mænd” eller lignende. Artiklen er en guldgrube af dokumentation og informationer for enhver, som interesserer sig for modersmålets vanskæbne i disse år.

Uddrag

“Det danske sprog er ramt af en dobbelt katastrofe: De unge i folkeskolerne og gymnasierne taler og skriver et stadig dårligere dansk, og forskningen i dansk sprog sygner hen. Dansk Sprognævn lader ikke bare stå til, men ophæver forfaldet til lov.”

“Selvfølgelig går vort sprog ikke under af, at stadig flere danskere glemmer nogle gamle latinske endelser eller mister gehør for differentieringsmulighederne ved at skrive hhv. „en studie” og „et studie”, men flere bække små gør en stor å. Eller omsat til vort emne: flere forenklinger små til stor forsimpling føre må. Danskerne får således sværere ved at udtrykke sig præcist, bl.a. fordi modersmålets myndigheder herhjemme bevidst lader det vigtigste tankeredskab, vi har, nemlig sproget, blive mere kantet og klodset.”

“Ud fra disse tendenser må man konkludere, at DSN medvirker til at accelerere en sprogudvikling, der i forvejen er særdeles hastig; ja, så hastig, at der i dag er mange mennesker på 70 år og opefter, som trods glimrende hørelse hverken er i stand til at tyde eller forstå, hvad de helt unge siger. Her i de digitale mediers tid, hvor kommunikatio-nen let bliver fragmentarisk, hvor den sproglige præcision må lade livet for færdigfabri-kerede fraser, og hvor – især – unge slynger om sig med amerikanske ord og udtryk, de ikke forstår, ville det være rart at have et fast holdepunkt, et sprogligt fyrtårn, vi danske-re kunne navigere efter. Et sådant fyrtårn er Dansk Sprognævn desværre ikke; at kunne tjene som navigeringspunkt forudsætter som bekendt, at man rager godt op i landskabet, og dét er svært, når man samtidigt ønsker at bevare øjenhøjden til de dovneste sprog-brugere.”