Kasper Støvring (f. 1973) er ph.d. i litteraturhistorie fra Københavns Universitet og post. doc. på Syddansk Universitet. Her er desuden forfatter til en række bøger senest Sammenhængskraft og Villy Sørensen og kulturkonservatismen.

Litteraten og kulturforskeren Kasper Støvring skriver artiklen Folkestyre eller domstolstyre om en udvikling, som særligt i kraft af menneskerettighedstænkningen og EU har medført en styrkelse af domstolenes magt på bekostning af demokrati og folkestyre. Denne udvikling sker ifølge Støvring fordi de overnationale domstole til stadighed har udvidet deres ressortområder gennem vidtgående, såkaldte dynamiske, tolkninger af de love, de er sat til at dømme på efter. Domstolsvældet afpolitiserer væsentlige politiske områder og gør dem til spørgsmål om jura snarere end politik, og på den måde tjener dette domstolsstyre i virkeligheden til at undergrave tiltroen til demokratiet, den nationale sammenhængskraft og til at flytte fokus fra den enkeltes pligter til hans rettigheder.

Uddrag

“Det vil sige, at statens enhed er funderet i nationens enhed. Denne enhed er socialt og kulturelt, snarere end politisk og statsligt betinget, og det afgørende er, at vi i Danmark netop nyder en stærk sammenhængskraft, fordi positiv nationalfølelse, tillid og kulturel homogenitet hænger sammen. Kulturel homogenitet afføder et velfungerende folkestyre, hvorimod multikulturalisme kalder på domstolsstyring, som jeg skal vise. Domstolsstyring er i mere end én forstand et krisetegn.”

“EU-retten giver fremmede landes lovgivning retsvirkning i Danmark. Tidligere gav Metock-dommen personer, der opholder sig illegalt i EU, ret til familiesammenføring ved hjælp af EU-reglerne. Og nu viser en nyere og angiveligt endnu mere vidtgående dom fra EU, at personer, der bliver skilt fra EU-borgere, har ret til at blive boende i landet, også selv om de ikke er selvforsørgende. Hertil kommer EU’s fatale bekæmpelse af ytringsfriheden gennem kriminalisering af såkaldt ”hate speech”. Denne type domstolsstyring ødelægger folkestyret; den truer sammenhængskraften, den undergraver nationalstatens suverænitet, især hvad angår udlændingepolitikken, og den går imod viljen hos et stort flertal af befolkningen.”

“Folkestyret vil netop blive svækket, hvis domstolene tager magten fra Folketinget. Vi vil se en rettighedsfikseret krænkelsesepidemi vokse frem. Borgerne vil konstant sagsøge andre for krænkelse af deres kulturelle, sociale og økonomiske rettigheder, og de vil miste sansen for den nødvendige pligtkultur. Altså at borgerne selv skal respektere andres rettigheder: Det er ikke noget, der blot kan overlades til domstolene. Sammenhængskraften vil udhules: Følelsen af loyalitet, medansvar og interesse for samfundshelheden vil blive undergravet, og et dalende engagement i det fælles bedste vil blive konsekvensen. Vi vil få tilstande som i USA, landet med de mange indvandrere. Her står den juridiske aktivisme stærkt; den multikulturelle identitetspolitik skaber grobunden for adskillige sagsanlæg. Men i en tillidskultur som den danske løser man omvendt konflikter i fordragelighed; her siger man: ”det finder vi ud af”, ikke: ”see you in court!”.”