Lars Christiansen (f. 1972).Cand. mag., oversætter og skribent. Arbejder på en ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet om den danske Nietzsche-reception. Har sammen med Lars Sandbeck skrevet Gudløse hjerner. Et opgør med de nye ateister (2009) samt ”Lille Kristendomsapologi” i Den borgerlige orden. Tanker om borgerlighed og kultur (2008).

Ph.d.-stipendiat Lars Christiansens behandler den tidlige Nietzsche-receptionen i Danmark. Nietzsche var i sin tid blevet opdaget af Brandes, og han kom i Danmark til at fremstå som radikalismens snarere end konservatismens naturlige kampfælle. I Danmark blev han derfor snarere end inpiration for en ung generation af Brandes-proselytter, der tog Nietzsche til sig, mens de konservative forfattere som Helge Rode i deres forsvar for kristendommen var aldeles afvisende over for ham og hans idealer.

Uddrag

 ”Introduktion af Nietzsche i dansk åndsliv blev også en katalysator for det, digteren Helge Rode senere kaldte ”det sjælelige gennembrud” i litteraturen – i bevidst modsætning til det moderne gennembrud. Historien om den tidlige danske Nietzsche-reception, som denne artikel forsøger at kaste lidt lys over, fortæller dermed også om positioner og forskydninger i datidens kultur- og åndskamp.”

”Selv om [Brandes] udtrykte forbehold overfor de mest brutale sider hos Nietzsche, så var det overordnede indtryk, at Danmarks mest indflydelsesrige intellektuelle havde fundet et nyt idol, der ikke bare var antiklerikal, men stod i opposition til alle traderede moralforestillinger; en filosof, der kaldte næstekærlighed for slavemoral, anså mennesket for et kun på skrømt tæmmet rovdyr og prædikede vilje til magt osv.”

”Første verdenskrig gjorde Nietzsche suspekt. De tyske soldater havde Således talte Zarathustra med i tornysteret og hans bellicisme var en velkommen ingrediens i den tyske ”krigsfilosofi”. Dette var svært at forudse i 90erne. Med demonstrativ sorgløshed afviste Georg Brandes dengang de spæde indvendinger mod en ukritisk dyrkelse af overmenneskets forkynder.”