Lene Espersen (f. 1965) er cand. oecon. fra Aarhus Universitet, medlem af folketinget (c) tidl. justitsminister, erhvervs- og økonomiminister og nuværende udenrigsminister.

Lene Espersen vil i artiklen formulere en moderne værdikonservatisme, der står fast på samfundets grundlæggende værdier, sådan som hun selv har oplevet dem i sin egen opvækst. En konservatisme, der ikke må være en fremtidsangst gammel mand i slåbrok, men netop orienteret mod fremtidens udfordringer. Dens kerne er dualismen mellem den enkeltes ønske om selvstændighed og den enkeltes forpligtelse på samfundets svage. Denne dobbelthed, der på en gang vil frihed og pligt, og som endda tager som sit udgangspunkt, at der med frihed altid følger et ansvar og kun dér, hvor der gives pligt, findes frihed, den kendetegner konservatismen og adskiller den fra andre ideologier

Uddrag

”Vi skal holde fast i, at vi er forpligtet på hinanden. Vi danskere er jo ikke blot 5 ½ millioner individer, der – uden i øvrigt at have noget at sige hinanden – tilfældigvis deler samme statslige ramme. Nej, vi er netop danskere. Vi er en nation, der deler sprog, kultur og historie. Det er det, der holder os sammen. Og det skal vi værne om. Det er netop gennem nationalstaten, at vi bliver forbundet som folk. Derfor er jeg en varm tilhænger af, at vi styrker de bærende institutioner, der holder staten sammen.”

”Med en vis ærgrelse bemærker jeg, at konservatismen i den offentlige debat ofte bliver beskrevet som en bekymret ældre herre i slåbrok, der med ængstelig mine betragter den moderne verden bruse forbi uden for sine vinduer. Den opfattelse deler jeg slet ikke. Det er i hvert fald ikke min konservatisme, der tegnes dér. Jeg har ingen fremtidsangst. Jeg ser lyst på tilværelsen. Og jeg tror på, at hvis man fra politisk hold skaber et stærkt og frit samfund, så vil man få stærke og frie borgere.”