- Forside
- Nyheder
- Foredrag
- Årsskriftet Critique
- Critique 2008
- Critique 2009
- Critique 2010
- Mine konservative værdier
- Til sikring af demokratiet
- Den konservative utopi
- De sorte jakobinere
- Aksel Møllers konservatisme og politiske arv
- Ansvar og ideal
- Blandt overmennesker og mystikere
- De descriptione temporum
- Kirke og stat
- Derfor er jeg ikke feminist
- Poul Schlüter og hans tid
- Artens overlevelse
- Critique 2011
- Borgerlig værdikamp 2.0
- Drop de lange udredninger
- Konservatismen og den højreradikale terror
- På kanten af modernismen
- Folkestyre eller domstolstyre
- Klog Borgerlighed
- De provisoriske finanslove
- Konservatisme og Nationalfølelse i sidste trediedel af 1800-tallet
- Fra Dansk Sprognævn til Dansk Sproglevn?
- Andre om Årsskriftet Critique
- Replique
- Bestilling
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er cand. theol. Fra Københavns Universitet. Hun er medlem af Danmarks Radios bestyrelse og flittig samfundsdebattør. Hun er forfatter til bogen Det Gamle Testamente som teologisk problem og arbejder på en bog om feminisme.
Katrine Winkel Holm giver i sin artikel Derfor er jeg ikke feminist en skildring af den militante 70’er-feminisme, der ikke alene ville sikre kvinder lige rettigheder, men som ofte havde en langt mere revolutionær dagsorden. Winkel Holm beskriver, hvordan denne kvindebevægelse tog patent på kvindesagen og spændte den for en radikalismens vogn. Samtidig fremhæver hun de voldsomme omkostninger ved denne kønsrevolution
Uddrag
”Det begyndte en dag i april 1970, da en lille flok rødstrømper gik ned gennem Strøget udstyret med nylonparykker, ballonbryster og overdimensionerede bh’er. Københavnerne morede sig over det farverige optog, og livgarden spillede i dagens anledning ”Her kommer Pippi Langstrømpe.” Men de undrede sig måske også. Den almindelige opfattelse på det tidspunkt var, at kvindekampen var vundet. Kvinder havde fulde borgerrettigheder, de strømmede ind på de højere læreranstalter og ud på arbejdsmarkedet, selv om børnepasning stadig var en privatsag.”
”Det viste sig altså at være et uhyre omfattende projekt at blive en fri kvinde: Kvindeligheden og kvindelighedens symboler skulle nedbrydes, det traditionelle spil mellem kønnene bandlyses, manden periodisk udelukkes fra kvindens tilværelse, tosomhed og (andre kvinders) ægteskab omstødes.Rødstrømperne måtte altså først og fremmest lave om på sig selv og delvist destruere deres egen kvindelighed: Den gamle kvinde var nødt til helt at forgå, for at den nye og frie kunne opstå. For at skabe en ny kvindekultur skulle man foragte den gamle. For at blive sand kvinde skulle man udviske kvindeligheden.”
”Man spillede kønnene ud mod hinanden og fornægtede den gensidige afhængighed mellem mand og kvinde. På den måde blev der ganske rigtigt lagt gift for familiedannelsen. For det bliver uhyre vanskeligt at danne familie, hvis ægtefællerne ikke må være afhængige af hinanden, og hvis en nybagt mor ikke må være økonomisk afhængig af sin mand.Rødstrømpernes marxistiske oprør var præget af kulturelt selvhad. Det var det vestlige, kapitalistiske patriarkat, der var fjenden. Også i dag har rødstrømperne, der nu sidder på ledende poster inden for kvindeforskningen, svært ved at se forskel på en burka og en stilethæl”
- Del:
Kort om Critique
Årsskriftet Critique beskæftiger sig med den borgerlige og konservative idedebat. Det udgives af Konservative Studenter i Aarhus. Tilknyttet Årsskriftet er en foredragsrække på Aarhus Universitet.
Konservative Studenter- Konference i Konservative Studerendes Landsorganisation 18. januar 2012
- Tillykke med de 40 år, Deres Majestæt! 14. januar 2012
- Stakkels, stakkels Sophie … 11. januar 2012
- Vi holdt skansen 6. december 2011
- Politisk indflydelse 30. november 2011
