Christian H. Skov (f. 1985) er ph.d.-studerende i historie på Aarhus Universitet og forsker i dansk konservatisme i mellemkrigstiden.

Christian H. Skov skriver om de yderligtgående tyske konservative, der kaldte sig revolutionære, og hvis konservatisme ikke alene var et opgør med det moderne samfunds radikalisme og atomisme, men en utopisk og æstetiserende radikalisme, der med filosoffen Nietzsche ville en omvurdering af alle værdier. Deres konservative revolution vendte sig mod hele det borgerlige samfund, dets moral og frem for alt mod kristendommen.

Uddrag

”Efter Første Verdenskrig opstod i Tyskland en bevægelse, der er blevet kaldt den konservative revolution. Den bestod af en række unge eller yngre intellektuelle, som afviste den klassebaserede marxisme, men samtidig mente, at den hidtidige konservatisme ikke havde andet at byde på end borgerlighed og reaktion.”

”Om den tyske filosof Friedrich Nietzsche er det blevet sagt, at den konservative revolution var utænkelig uden ham.  Hvad enten den konservative revolutions brug af Nietzsche er misbrug eller en naturlig følge af Nietzsche, er det ubestrideligt, at hans tanker blev afgørende for de konservativrevolutionære. For dem var Nietzsche først og fremmest den Zarathustra, der forkyndte, at Gud allerede var død. Det betød, at den moralske orden, der havde fået lov at overleve som en borgerlig orden efter Guds død, måtte ophæves.”

”De dyrkede den totale ødelæggelse som genfødselens forudsætning og ville omvurdere kristendommen og modernitetens perverterede værdier. Deres politik stod i opgøret og bruddets tegn, deres logik kastede dem i armene på totalitarismen. Den konservatisme, der efter sine egne grundprincipper skulle have været nazismens stærkeste modstander, gjorde de til nazismens medløber og fødselshjælper.”