Peter E. Nissen (f. 1976) er mag.art. i musikvidenskab med tilvalgsstudier i teologi fra Københavns Universitet. Arbejder som forskningsbibliotekar og leder af Musikafdelingen på Syddansk Universitetsbibliotek.  

Peter E. Nissen, der har oversat De Descriptione temporum udlægger i denne artikel C.S. Lewis´ foredrag, idet han spørger til dets relevans for en moderne konservatisme. Nissen fremhæver at de udviklinger Lewis beskriver, i dag er endnu mere markante end i Lewis egen tid.

Uddrag

”Lewis sætter sig selv i modsætning til sin moderne samtid. Han kunne se, hvordan forandringerne fandt sted omkring ham, og han følte sig mere hjemme i fortiden end i samtiden. Selvom han holder sig på et nøgternt og forholdsvis neutralt niveau, skal man ikke vide meget om hans personlige overbevisninger for at gennemskue, at han forholder sig dybt kritisk til de moderne tendenser.”

”De selvdestruktive processer, som Lewis påpegede, at den moderne civilisation lider af, er blevet forstærket efter hans død. Indvandring i større målestok fra andre kulturer til Europa samt globaliseringens relativering af værdier var endnu i sin vorden på Lewis’ tid. Den vestlige civilisations rådvildhed og skamfuldhed over for tidligere tiders magtmisbrug har kun forstærket processen, og gjort kulturen mere eller mindre magtesløs over for en massiv påvirkning og omkalfatring fra ekstreme modernister. Hertil kommer det såkaldte ungdomsoprør i årene efter hans død, som er hovedårsagen til, at de vestlige universiteter i dag står som lærdomstorsoer i sammenligning med dengang i Lewis’ ungdom.”