Grundloven af 1866 regnes normalt for reaktionær og konservativ. Ifølge nogle var den alene årsag til grundlovskampen i slutningen af 1800-tallet. Ph.d. studerende i historie Jens Wendel-Hansen viser i sin artikel, at Grundloven af 1866 egentlig var et kompromis mellem mange forskellige parter. Den var betinget af en politisk nødvendighed og kan ikke bare afskrives som et reaktionært kup mod det danske folkestyre.

 

Uddrag

”Resultatet blev et kompromis, hvor både indkomstcensus, skattecensus og alm. valgret blev brugt, mens der samtidig var tvivl om, hvorvidt det klasseopdelte samfund i kompromiset var blevet konsolideret eller endeligt afvist. Kompromiset blev vedtaget af et bredt flertal i Rigsrådets to kamre, men mere af nødvendighed end af glæde.”

Jens Wendel-Hansen (f. 1983)er ph.d.-studerende i historie ved Aarhus Universitet, redaktør på medlemsbladet Pro Patria i Århus KU og næstformand sammesteds.

Læs hele artiklen her