”Lewis sætter sig selv i modsætning til sin moderne samtid. Han kunne se, hvordan forandringerne fandt sted omkring ham, og han følte sig mere hjemme i fortiden end i samtiden. Selvom han holder sig på et nøgternt og forholdsvis neutralt niveau, skal man ikke vide meget om hans personlige overbevisninger for at gennemskue, at han forholder sig dybt kritisk til de moderne tendenser.”
I forbindelse med oversættelsen skrev Peter E. Nissen en indsigtsfuld kommentar til De Descriptione fra Årsskriftet Critique 2010, hvor han kommer nærmere ind på C.S. Lewis kulturkritiske ærinde.
”De selvdestruktive processer, som Lewis påpegede, at den moderne civilisation lider af, er blevet forstærket efter hans død. Indvandring i større målestok fra andre kulturer til Europa samt globaliseringens relativering af værdier var endnu i sin vorden på Lewis’ tid. Den vestlige civilisations rådvildhed og skamfuldhed over for tidligere tiders magtmisbrug har kun forstærket processen, og gjort kulturen mere eller mindre magtesløs over for en massiv påvirkning og omkalfatring fra ekstreme modernister. Hertil kommer det såkaldte ungdomsoprør i årene efter hans død, som er hovedårsagen til, at de vestlige universiteter i dag står som lærdomstorsoer i sammenligning med dengang i Lewis’ ungdom.”
Artens Overlevelse er dog ikke bare en udlægning af C.S. Lewis, men også en kritisk stillingtagen til den kulturpessimisme, som kom til udtryk i De Descriptione. Peter E. Nissen spørger således om der findes en anden vej hinsides valget mellem den afgrundsdybe fortvivlelse og den blinde accept af moderniteten, en konservativ modernisme, der består i “en konstruktiv dialog med traditionen, der forsøger at integrere den i moderne erfaringer.”
Printervenlig udgave
Peter E. Nissen (f. 1976) er mag.art. i musikvidenskab med tilvalgsstudier i teologi fra Københavns Universitet. Arbejder som forskningsbibliotekar og leder af Musikafdelingen på Syddansk Universitetsbibliotek.