„Fremtiden er konservativ“ indeholder mange andre reminiscenser af den klassiske konservatisme, men det er nok alligevel tvivlsomt, om konservative af Aksel Møllers kaliber og generation ville føle sig helt tilfredse med konsekvensen i den konservative tankegang i dag og ikke mindst i oplæggets mere principielle betragtninger om det konservative samfundssyn i år 2010. Aksel Møller ville utvivlsomt kunne genkende sine egne holdninger bedre heri end i noget andet politisk partis synspunkter, men han ville nok også mene, at profilen trængte til en opstramning.”
Således skriver Nikolaj Bøgh i sin vurdering af oplægget Fremtiden er konservativ, som danner grundlag for den aktuelle diskussion om Det Konservative Folkepartis partiprogram. Den klassiske konservatisme, som politikeren Aksel Møller stod for er der reduceret til levn. Men Nikolaj Bøghs artikel er ikke alene en kritik af dagens vage partikonservatisme, men også en påpegning af den fortsatte relevans af klassiske konservative værdier, som dem Aksel Møller stod for. Aksel Møller, som han også har skildret sammen med Poul Møller i bogen Brdr. Møller var i en årrække en af de fremmeste konservative politikere i landet, en af dem, der tegnede linjen for partikonservatismen:
”Aksel Møller udviklede sig op gennem 30’erne til den førende idépolitiker for det nye parti og slog bl.a. med bøgerne ”Politik” fra 1933 og ”Ungkonservatisme” fra 1936 sit navn fast som en af de væsentligste konservative idépolitikere i Danmark til dato. Bøgerne giver et godt indblik i den teoretiske konservatisme, som Aksel Møller stod for, og som han også i en række sammenhænge søgte at realisere. Det var ikke, fordi Aksel Møllers synspunkter var voldsomt nye eller tilhørte avantgarden. De var således i stort omfang på linje med forbilledet Christmas Møllers holdninger. Men den national- og socialkonservative linje, som Christmas Møller var slået ind på, raffinerede Aksel Møller og gav den en kant og en skarphed, som konservativ politik næppe har haft hverken før eller siden.”
Nikolaj Bøgh gør i artiklen rede for Aksel Møllers nationale konservatisme og liberalismekritiske konservativatisme, der var funderet i en tro på traditionerne, det nationale, på fællesskabet og kristendommen som samfundets grundpille:
”Rammen for de centrale nationale værdier – fædrelandet, kongemagten og kirken – var den danske stat, og staten var i det hele taget helt central for Aksel Møller, som så den som udgangspunktet for al konservativ tænkning. Staten var for Aksel Møller et entydigt geografisk og nationalt begreb, som havde en fælles fortid, der blev bygget videre på i en naturlig kontinuitet. Statens hovedopgaver var at forsvare borgerne mod fjender, at løse konflikter mellem borgerne og at levere et socialt sikkerhedsnet til de borgere, som havde forsøgt, men ikke evnede at klare sig selv”
Printervenlig udgave
Nikolaj Bøgh (f. 1969) er cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet, konservativ folketingskandidat og forfatter til flere historiske bøger bl.a. Hækkerup (2003) og Brødrene Møller – historien om et konservativt dynasti (2007)