Siden Årsskriftet Critique blev lanceret i 2008 har det fået flere reaktioner fra folk, som har læst det. Her er blot nogle af dem.

Mag. Art. Henrik Gade Jensen i Jyllandsposten 15/1 2009
“Det skyder frem med borgerlige debattører og intellektuelle som aldrig før…solide artikler med referencer til mange klassiske og moderne konservative tænkere.”

Redaktør Morten Uhrskov Jensen i Nomos:2 2008
Critique kan varmt anbefales til dem, der finder, at det kun kan gå for langsomt med at generobe den indflydelse, som det konservative Danmark har mistet igennem snart 150 år”

Redaktør, MF. Søren Krarup i Tidehverv
“Et nyt skud på det folkeligt-kulturelle træ, som lykkeligvis synes at slå rod på vore universiteter, er det netop udkomne blad Critique, som nogle studenter i Aarhus har startet. Jeg vil anbefale bladet på det bedste. Det udgives af studenter, der kalder sig konservative, og den konservatisme, som Critique står for, er ikke politisk i dårlig forstand, men søger mod det principielle eller grundlæggende…Selvstændig tænkning, uortodoks kulturdebat, et forfriskende, opmuntrende initiativ, som fortjener støtte og opmærksomhed i den situation, der er vor, og hvor et systemskifte i dybere forstand end det politiske er på vej”

Sørine Godtfredsen i Kristeligt Dagblad 6/10 2010
“Vi har dygtige borgerlige tænkere i dette land, og der er brug for, at de kommer til orde. Det gør de i Critique, hvor man får indblik i konservatismens mangler i dag i forhold til, hvad den var engang. Og hvem ved: måske kan blive igen.”

Nikolaj Bøgh, forfatter til Brdr. Møller i Lindebladet, nr. 2 2010
“Det er et flot og anbefalelsesværdigt stykke arbejde, og det må hilses velkommen, at nogen forsøger at hæve blikket og levere et overordnet idépolitisk og historisk perspektiv på konservatismen.”