Den anden artikel fra Critique er nu online. Ph.d. studerende i historie Jens Wendel-Hansen tager i sin artikel fat på debatten om 1866 Grundloven. Den blev senere årsag til den såkaldte forfatningskamp, men var da den blev vedtaget et resultat af en lang række kompromiser betinget af den politiske nødvendighed
Jens Wendel-Hansen (f. 1983)er ph.d.-studerende i historie ved Aarhus Universitet, redaktør på medlemsbladet Pro Patria i Århus KU og næstformand sammesteds.
Uddrag
”Resultatet blev et kompromis, hvor både indkomstcensus, skattecensus og alm. valgret blev brugt, mens der samtidig var tvivl om, hvorvidt det klasseopdelte samfund i kompromiset var blevet
konsolideret eller endeligt afvist. Kompromiset blev vedtaget af et bredt flertal i Rigsrådets to kamre, men mere af nødvendighed end af glæde.”
Vi lægger nu alle artikler fra Årsskriftet Critique 2009 ud på nettet. Første artikel i rækken er lektor Søren Hviid Pedersens artikel om konservatisme. Du kan læse artiklen ved at trykke her.
Søren Hviid Pedersen (f. 1966) er lektor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Han er cand. scient. pol. fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og har en Ph.D.-grad fra University of Essex, Department of Government, UK. Søren Hviid Pedersen har været ansat ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet siden 2001 og har bl. a. forsket i konservatismen som politisk teori.
Han har beskæftiget sig indgående med konservatismens politiske tænkning og leverer i sin artikel en definition af konservatismen, som stiller den både i modsætning til socialdemokratismens forkærlighed for staten, såvel som liberalismens blinde tro på det frie marked, hvorfor den traditionelle distinktion mellem socialkonservative og minimalstatskonservative reelt er uden værdi.
Uddrag
”Det er opbygget en myte om, at enten er man statskonservative/socialkonservativ eller også er man minimalstatskonservativ. Begge overbevisninger er isoleret set noget vrøvl! Det har på den ene side aldrig været meningen, at konservatismen skal stå både politisk og intellektuelt brast med den socialdemokratiske velfærdsstat. Konservatismens og Det konservative Folkepartis formål må aldrig degenere til bare at forvalte velfærdsstaten. I den forstand er konservatismen ikke socialdemokratisme minus ti procent. På den anden side må det ligeledes fremhæves, at konservatismen på ingen måde kan siges at advokere for en minimalstat. Stor var min forbavselse da jeg, på en for øvrigt rigtig vellykket og imponerende KU konservatismekonference for nylig, (gen)hørte argumentet om, at der findes en minimalstatskonservatisme. Det er simpelthen vrøvl, der gives ingen minimalstatskonservatisme overhovedet.”
”Konservatismens opgave bliver at forvalte og beskytte samfundets værdiøkologi eller dets moralske og sociale kapital. Samfundets værdiøkologi er de grundlæggende institutioner og værdier i samfundet, der tilsammen danner forudsætningen for samfundets gensidighed og sammenhængskraft.”
”Markedstænkningen degenerer til ren ideologi såfremt man betragter markedet som et moralsk ideal der skal være gældende for alle relationer i samfundet. Den bliver ligeså frihedsundertrykkende og ødelæggende for civil samfundet,”
Julen nærmer sig og på Årsskriftet Critique er vi meget traditionsbevidste. Derfor lancerer vi et specielt juletilbud, så man frem til d. 20 dcember kan købe årgang 1 & 2 af Årsskriftet Critique til en samlet pris af 175 kr. Men skynd dig, for årgang 1 er allerede næsten udsolgt. Årsskriftet Critique I og II indeholder artikler af bl.a. Connie Hedegaard, Brian Mikkelsen, Kasper Støvring, Kai Sørlander, Jesper Langballe, Søren Hviid Pedersen, Jon A.P Gissel og mange flere. Du kan læse om 1. og 2. årgang her: http://critique.ksaa.dk/arsskriftet-critique/
Redaktionen bag Årsskriftet Critique påbegynder snart arbejdet med 3. årgang. I den forbindelse er vi interesseret i gode forslag til emner, skribenter mm. som du kunne tænke var relevant for Årsskriftet Critique. Har du ideer eller kunne du selv tænke dig at biddrage bedes du skrive til ks@konservativestudenter.dk.
Årsskriftet Critique bringer artikler fra og om den konservative og borgerlige kultur-, ide- og samfundsdebat. Artiklerne er typisk mellem 5 til 10 sider og omhandler emner som politik, ideologi, historie, filosofi, idehistorie, litteratur mm.
Critique 2009 er nu udkommet og kan bestilles ved at skrive til chr_h_skov@hotmail.com. Nummeret indeholder ca. 130 sider læs mere om artiklerne ved at trykke på linkene herunder.
Jesper Langballe (f. 1939)er sognepræst medudgiver af og skribent i Tidehverv samt folketingsmedlem (DF)Jesper Langballe har udgivet flere bøger om Blicher og kredsen om ham. I 2000 udgav han bogen “Niels Blicher – en 1700-tals præst” om Steen Steensen Blichers far og i 2004 bogen “Anlangendes et menneske” om Blichers liv og digtning.
Jesper Langballe skildrer den danske forfatter Steen Steensen Blichers konservative livssyn, der satte ham i et modsætningsforhold i forhold til tidens ledende tanker, både liberalismen, som han fandt utopisk og nationalromantikken, overfor hvilken han hævdede en national realisme.
Uddrag
“Steen Steensen Blicher. Hans konservatisme var befæstet ved læsning af Edmund Burkes britiske arvtagere, især Walter Scott og det konservative tidsskrift “Edinburgh Review”, hvor Blicher i den purunge kritiker (og senere berømte statsmand) Thomas Macaulays brilliante kritiske essays fandt en ånd, der svarede til hans egen.”
“Blicher kendte ikke til nogen “ren fornuft”, der var for ophøjet til at beskæftige sig direkte med den foreliggende virkelighed. Han så tværtimod den konkrete virkelighed, Gud har skabt, som et bestandigt korrektiv til filosoffernes hjernespind.”
“…når vi i dag skal forsvare demokratiet imod den totalitarisme, som så ofte følger i demokratiets kølvand, og som altid fører sig frem i demokratiets navn (f.eks. som “folkedemokrati”), så kan vi med fordel hente åndeligt skyts hos dem, der i demokratiets barndom var imod demokratiet – blandt andet fordi de fandt det fladpandet og åndløst, at politik skulle fylde hele menneskets tilværelse. Det er formentlig i ikke ringe grad disse konservative ånders kritiske indsats, vi kan takke for den indstilling, at det ikke er folket, der skal tjene demokratiet, men demokratiet, der er sat til at tjene folket”
Søren Besenbacher (f.1981) er ph.d. i datalogi fra Aarhus Universitet og arbejder som post. doc. på Island.
Den store britiske satiriker, forfatteren og den konservative katoliks opgør med moderniteten beskrives af post. doc., ph.d. Søren Besenbacher. Waugh gennemgik i sit forfatterskab en drastisk udvikling fra ultra-modernist, der skildrede den britiske overklasses dekadence til en skarp konservativ forfatter, der i kristendommen så en udvej for den vestlige civilisations udvikling.
Uddrag
“Da Evelyn Waugh blev født i 1903 var det britiske imperium på sit højeste. Et verdensomspændende rige, hvor solen aldrig gik ned og som indeholdte en fjerdedel af verdens befolkning. Da han døde I 1966 var Storbritannien ikke længere verdens største supermagt, men blot en europæisk stat på linje med flere andre og sammen med magten var der også noget andet, der var forsvundet. Det tyvende århundrede havde ikke kun berøvet Storbritannien for hendes kolonier og hendes magt, men også medført store sociale og kulturelle ændringer. Den moderne tidsalder havde forårsaget et skred i kulturen, moralen og traditionerne, der, såvel som andre steder. Dette vidste den døende Waugh alt for godt, for i sit lange forfatterskab havde han beskrevet og forudsagt denne udvikling.”
“Hedonismen og dekadencen, som han havde beskrevet i sine bøger, havde han fået nok af. Trods alt deres nydelsessyge var hedonisterne ikke lykkelige. Den glade hedonist var en ren fiktiv figur”
“A conservative is not merely an obstructionist who wishes to resist the introduction of novelties; nor is he, as was assumed by most 19th-century parliamentarians, a brake to frivolous experiments. He has positive work to do … Civilization has no force of its own beyond what is given from within”
Kai Sørlander (f. 1944) er forfatter, filosof og har udgivet flere bøger bl.a. “Det uomgængelige” (1994), “Den endegyldige Sandhed” (2002) og senest i 2008 bogen “Forsvar for rationaliteten”.
Den danske filosof Kai Sørlander, der er aktuel med bogen “Forsvar for rationaliteten” leverer sit bud på en konsistent konservativ politisk filosofi, der erkender rationalitetens kulturelle forudsætninger og derfor gør op med en multikulturalisme og en radikal relativisme, der i sin rod relativerer alle sandheder foruden den, at alle sandheder netop er relative. Samtidig tager Sørlander afstand fra en ureflekteret konservatisme, der blot ønsker at bevare hvad der nu engang tilfældigivis er. Konservatismen bliver derfor hos Sørlander et nødvendigt udgangspunkt for forsvaret af en rationel og fornuftigt samfundsorden.
Uddrag
“Således må vi forstå, at konservatismen er en politisk holdning eller ideologi, som står i modsætning til andre politiske ideologier som fx liberalisme og socialisme. Og vi må forstå, at det at spørge, om en sådan holdning er rationel, er ensbetydende med at spørge, om der kan gives alment forpligtende argumenter for at foretrække den frem for alternativerne. Så det helt simple spørgsmål er, om der kan gives en alment forpligtende argumentation for at foretrække konservatismen frem for de alternative politiske ideologier.”
“Konservatismen er først og fremmest en besindelse på, at man som enkeltindivid “altid allerede” er indfældet i en konkret historisk samfundsorden med et særligt sprog, specielle omgangsformer og en fælles skat af fortællinger, både historiske og mytologiske. Det hele udgør et væv, som på den ene side giver individet identitet, og som på den anden side giver samfundet en nødvendig sammenhængskraft og fællesskabsfølelse.”
“…folk, som selv troede, at de forsvarede en rationel demokratisk orden, i realiteten har medvirket til at undergrave fundamentet for denne orden. De har været ofre for deres egen forplumrede tankevirksomhed. I sig selv burde det ikke være noget større problem. Men den store tragedie er, at det er denne forplumrede tænkning, som har været den herskende sociale konsensus. Og den har været det i en sådan grad, at det en tid lang er lykkedes den at skubbe den reflekterede konservatisme ud af den demokratiske debat”
Phillip Blond er en britisk forfatter, uddannet filosof og teolog. Phillip Blond har været tilknyttet bl.a. University of Cumbria og University of Exeter som underviser i kristen teologi. Derudover har Phillp blond været direktør for progressive conservatism project i den britiske tænketank Demos.
Blonds artikel er et opgør med konservatismens arv efter Thatcher. Ifølge Blond udgør den moderne kapitalisme økonomisk og moralsk en udfordring for konservative værdier og har i Storbritannien vist sig at nedbryde snarere end at styrke civilsamfundet. Blond, der herhjemme bl.a. er kendt fra tv programmet “Den 11. Time” efterlyser en konservativ kommunitarisme, der tager afstand fra neo-liberalismen og omfordeler samfundets velstand efter en grundlæggende konservativ “en-nations” agenda. Blonds artikel er oversat fra bogen ” Is the Future Conservative” med Blonds tilladelse af Stud. Scient. Anth. Erik Winther Paisley, der i sidste nummer bidrog med en artikel om kinesisk konservatisme.
Uddrag
“Det liberale venstre dominerer nu; og dets overherredømme har ud fra ethvert objektivt tænkeligt mål været en jammerlig og åbenlys fiasko. Uligheden nærmer sig et niveau, vi ikke har set siden den edwardianske periode, den sociale mobilitet er på førkrigsniveau, og almindelige arbejdere modtager en mindre procentdel af BNP end de gjorde under Macmillan Overalt plejer økonomien de meget fås monopolinteresser på bekostning og til forarmelse af de stadigt flere. Ydermere har Labour-regeringen ført en virkningsløs autoritær politik ved en hver given lejlighed – herunder dens forsøg på at afskaffe habeas corpus-princippet og dets hemmelige samarbejde med fremmede magter om torturhandlinger og ulovlige fangetransporter.”
“Men hvis konservatismen skal være mere end moralisme plus markedet, må en genrejst konservatismes tanker også bringes i anvendelse på det økonomiske område. Det er en forudsætning for, at vi kan forandre vores liv, at vi udvikler en økonomi, der reelt fordeler vækstens goder.”
“Men det mest afgørende er, at vi får en interaktivitets- og en gensidighedskultur til at udfylde dette tomrum. For tiden mangler vi fuldkommen, med vores fokus på glamour og stillesiddende velbehag, et forsvar for finkulturen”
Debatten efter Henrik Gade Jensen foredrag om forholdet mellem konservatisme og liberalisme. I Debatten spørges der ind til Gade Jensens synspunkt om at konservatisme og liberalisme i sidste ende må kæmpe for det samme.
