9. marts 2010
Ligestillingsdebatten fylder stadig mere i samfundet. Har ligestilling en prisTeologen og samfundsdebattøren Katrine Winkel Holm har gennem flere år angrebet ligestilling og feminisme. Ifølge Winkel Holm er ligestillingsbestræbelserne et ideologisk betinget og dens konsekvens er kernefamiliens sammenbrud.
Katrine Winkel Holm arbejder på en bog om emnet og har bidraget til flere danske dagblade med klummer om ligestilling, politik, samfundsdebat mm.
tid: Onsdag d. 21 April kl. 19
Sted: Richard Mortensen Stuen, Stakladen, AU
Arrangementet er gratis
1. marts 2010
Peter Norsk, der for nyligt har været aktuel med en kritik af Det Konservative Folkeparti bidrod i 2008 til Årsskriftet Critique med en artikel, hvor han redegjorde for sit principielle udgangspunkt. Den artikel er nu lagt online. Peter Norsk forklarer, hvad han forstår ved moderne politisk konservatismen. Med skabelsen af Det Konservative Folkeparti ophørte den gamle nationalistiske Højre-konservatisme, i stedet blev en konservatisme indstiftet, hvis mål det alene var at bevare friheden, og som derfor er globalistisk snarere end nationalistisk .
læs artiklen her: http://critique.ksaa.dk/wp-content/Under-den-personlige-friheds-fane.pdf
Peter Norsk (f. 1953) er dr. med. og professor ved Københavns Universitet. Medlem af hovedbestyrelsen i Det Konservative Folkeparti 1980-83, 1988-89 samt igen fra 2002 og Frem.
Uddrag
”Den moderne konservatisme blev grundlagt i 1916 med dannelsen af Det Konservative Folkeparti, hvor den gammeldags nationalkonservatisme blev lagt i graven. Siden da har konservatismen koncentreret sig om forsvaret for den personlige frihed og det personlige ansvar over for den efterhånden altfavnende statsmagt, og i de sidste år har det Konservative Folkeparti endvidere udviklet en politik, som giver klart udtryk for en globalistisk, frihedsorienteret og fremadrettet kurs.
”Her er den moderne konservatisme på kollisionskurs med nutidige nationalister som Søren Krarup, Jesper Langballe og Dansk Folkeparti. Hvor de bedømmer den enkelte på geografisk oprindelse, etnisk baggrund og religion og taler om “dem” og “os”, så gør den moderne konservatisme det modsatte og tager udgangspunkt i individet.”
15. februar 2010
Endnu en artikel er nu lagt online. Denne gang er det Arild Hald Kierkegaards artikel om det danske sprog. Det danske sprog er under pres fra flere kanter. Arild Hald Kierkegaard, der er medlem af Modersmålskredsen og medudgiver på tidsskriftet Budstikken, redegør for, hvorfor den stærkt stigende engelske indflydelse på det danske sprog nødvendiggør sprogrøgt og en egentlig sprogpolitik.
Læs Artikel her: http://critique.ksaa.dk/wp-content/Engelsk-indflydelse-på-dansk.pdf
Arild Hald Kierkegaard (f. 1979), overbygningsstuderende ved Københavns Universitet (historie og nordisk filologi), medstifter af Modersmålskredsen (http://www.modersmaalet.dk) og medudgiver (ansv.) af sprogtidsskriftet Budstikken. Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt.
Uddrag
”Det er min opfattelse, at det hovedløse snobberi for alt engelsk/amerikansk og den dermed forbundne tilsidesættelse af dansk sprog og kultur for længst har nået smertegrænsen, og at det derfor er på høje tid at begynde at tage problemet alvorligt.”
”Den engelsk-amerikanske påvirkning af dansk finder sted på samtlige sproglige niveauer, men det er især ordforrådet, der rammes, og det er ligeledes den påvirkning, vi lægger mest mærke til.”
”Vi må have en aktiv politik for det danske sprogs røgt og pleje. Der må gøres op med den hidtidige laden stå til-holdning blandt sprogfolk og politikere, og Dansk Sprognævn bør spille en langt mere fremtrædende rolle som “ambassadør” for det danske sprog, f.eks. gennem et arbejde med afløsningsord og udvikling af hjemlig terminologi. Det vil muligvis kræve et nyt og udvidet mandat til Sprognævnet.”
1. februar 2010
Den anden artikel fra Critique er nu online. Ph.d. studerende i historie Jens Wendel-Hansen tager i sin artikel fat på debatten om 1866 Grundloven. Den blev senere årsag til den såkaldte forfatningskamp, men var da den blev vedtaget et resultat af en lang række kompromiser betinget af den politiske nødvendighed
Link: http://critique.ksaa.dk/wp-content/En-pragmatismens-sejr.pdf
Jens Wendel-Hansen (f. 1983)er ph.d.-studerende i historie ved Aarhus Universitet, redaktør på medlemsbladet Pro Patria i Århus KU og næstformand sammesteds.
Uddrag
”Resultatet blev et kompromis, hvor både indkomstcensus, skattecensus og alm. valgret blev brugt, mens der samtidig var tvivl om, hvorvidt det klasseopdelte samfund i kompromiset var blevet
konsolideret eller endeligt afvist. Kompromiset blev vedtaget af et bredt flertal i Rigsrådets to kamre, men mere af nødvendighed end af glæde.”
18. januar 2010
Vi lægger nu alle artikler fra Årsskriftet Critique 2009 ud på nettet. Første artikel i rækken er lektor Søren Hviid Pedersens artikel om konservatisme. Du kan læse artiklen ved at trykke her.
Søren Hviid Pedersen (f. 1966) er lektor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Han er cand. scient. pol. fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og har en Ph.D.-grad fra University of Essex, Department of Government, UK. Søren Hviid Pedersen har været ansat ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet siden 2001 og har bl. a. forsket i konservatismen som politisk teori.
Han har beskæftiget sig indgående med konservatismens politiske tænkning og leverer i sin artikel en definition af konservatismen, som stiller den både i modsætning til socialdemokratismens forkærlighed for staten, såvel som liberalismens blinde tro på det frie marked, hvorfor den traditionelle distinktion mellem socialkonservative og minimalstatskonservative reelt er uden værdi.
Uddrag
”Det er opbygget en myte om, at enten er man statskonservative/socialkonservativ eller også er man minimalstatskonservativ. Begge overbevisninger er isoleret set noget vrøvl! Det har på den ene side aldrig været meningen, at konservatismen skal stå både politisk og intellektuelt brast med den socialdemokratiske velfærdsstat. Konservatismens og Det konservative Folkepartis formål må aldrig degenere til bare at forvalte velfærdsstaten. I den forstand er konservatismen ikke socialdemokratisme minus ti procent. På den anden side må det ligeledes fremhæves, at konservatismen på ingen måde kan siges at advokere for en minimalstat. Stor var min forbavselse da jeg, på en for øvrigt rigtig vellykket og imponerende KU konservatismekonference for nylig, (gen)hørte argumentet om, at der findes en minimalstatskonservatisme. Det er simpelthen vrøvl, der gives ingen minimalstatskonservatisme overhovedet.”
”Konservatismens opgave bliver at forvalte og beskytte samfundets værdiøkologi eller dets moralske og sociale kapital. Samfundets værdiøkologi er de grundlæggende institutioner og værdier i samfundet, der tilsammen danner forudsætningen for samfundets gensidighed og sammenhængskraft.”
”Markedstænkningen degenerer til ren ideologi såfremt man betragter markedet som et moralsk ideal der skal være gældende for alle relationer i samfundet. Den bliver ligeså frihedsundertrykkende og ødelæggende for civil samfundet,”
7. december 2009
Julen nærmer sig og på Årsskriftet Critique er vi meget traditionsbevidste. Derfor lancerer vi et specielt juletilbud, så man frem til d. 20 dcember kan købe årgang 1 & 2 af Årsskriftet Critique til en samlet pris af 175 kr. Men skynd dig, for årgang 1 er allerede næsten udsolgt. Årsskriftet Critique I og II indeholder artikler af bl.a. Connie Hedegaard, Brian Mikkelsen, Kasper Støvring, Kai Sørlander, Jesper Langballe, Søren Hviid Pedersen, Jon A.P Gissel og mange flere. Du kan læse om 1. og 2. årgang her: http://critique.ksaa.dk/arsskriftet-critique/
For Bestilling:
skriv til: chr_h_skov@hotmail.com
eller skriv til
Konservative Studenter i Aarhus
Wilstersgade 10,st
8000 Århus C
husk at anføre navn + adresse i bestilling.
Indbetal beløb på
reg. nr: 5074
kontonr: 122189-4
Anfør Critique + dit navn på indbetaling.
1. december 2009
Redaktionen bag Årsskriftet Critique påbegynder snart arbejdet med 3. årgang. I den forbindelse er vi interesseret i gode forslag til emner, skribenter mm. som du kunne tænke var relevant for Årsskriftet Critique. Har du ideer eller kunne du selv tænke dig at biddrage bedes du skrive til ks@konservativestudenter.dk.
Årsskriftet Critique bringer artikler fra og om den konservative og borgerlige kultur-, ide- og samfundsdebat. Artiklerne er typisk mellem 5 til 10 sider og omhandler emner som politik, ideologi, historie, filosofi, idehistorie, litteratur mm.
mvh.
Redaktionen
14. september 2009
Critique 2009 er nu udkommet og kan bestilles ved at skrive til chr_h_skov@hotmail.com. Nummeret indeholder ca. 130 sider læs mere om artiklerne ved at trykke på linkene herunder.
Grøn Konservatisme
- Connie Hedegaard
De Konservative og Landstinget 1915
- Jens Wendel-Hansen
Evelyn Waughs korstog mod moderniteten
- Søren Besenbacher
Konservatismen og Kongedømmet
- Jon A.P Gissel
Den konservative Blicher
- Jesper langballe
Er konservatismen rationel?
- Kai Sørlander
Rød Tory
- Phillip Blond
Konservatisme og liberalisme
- Hans-Hermann Hoppe
Den tyske sprogkamp og nyere tyske anglicismeordbøger
- Loránd-Levente Pálfi
8. september 2009
Jesper Langballe (f. 1939)er sognepræst medudgiver af og skribent i Tidehverv samt folketingsmedlem (DF)Jesper Langballe har udgivet flere bøger om Blicher og kredsen om ham. I 2000 udgav han bogen “Niels Blicher – en 1700-tals præst” om Steen Steensen Blichers far og i 2004 bogen “Anlangendes et menneske” om Blichers liv og digtning.
Jesper Langballe skildrer den danske forfatter Steen Steensen Blichers konservative livssyn, der satte ham i et modsætningsforhold i forhold til tidens ledende tanker, både liberalismen, som han fandt utopisk og nationalromantikken, overfor hvilken han hævdede en national realisme.
Uddrag
“Steen Steensen Blicher. Hans konservatisme var befæstet ved læsning af Edmund Burkes britiske arvtagere, især Walter Scott og det konservative tidsskrift “Edinburgh Review”, hvor Blicher i den purunge kritiker (og senere berømte statsmand) Thomas Macaulays brilliante kritiske essays fandt en ånd, der svarede til hans egen.”
“Blicher kendte ikke til nogen “ren fornuft”, der var for ophøjet til at beskæftige sig direkte med den foreliggende virkelighed. Han så tværtimod den konkrete virkelighed, Gud har skabt, som et bestandigt korrektiv til filosoffernes hjernespind.”
“…når vi i dag skal forsvare demokratiet imod den totalitarisme, som så ofte følger i demokratiets kølvand, og som altid fører sig frem i demokratiets navn (f.eks. som “folkedemokrati”), så kan vi med fordel hente åndeligt skyts hos dem, der i demokratiets barndom var imod demokratiet – blandt andet fordi de fandt det fladpandet og åndløst, at politik skulle fylde hele menneskets tilværelse. Det er formentlig i ikke ringe grad disse konservative ånders kritiske indsats, vi kan takke for den indstilling, at det ikke er folket, der skal tjene demokratiet, men demokratiet, der er sat til at tjene folket”
2. september 2009
Søren Besenbacher (f.1981) er ph.d. i datalogi fra Aarhus Universitet og arbejder som post. doc. på Island.
Den store britiske satiriker, forfatteren og den konservative katoliks opgør med moderniteten beskrives af post. doc., ph.d. Søren Besenbacher. Waugh gennemgik i sit forfatterskab en drastisk udvikling fra ultra-modernist, der skildrede den britiske overklasses dekadence til en skarp konservativ forfatter, der i kristendommen så en udvej for den vestlige civilisations udvikling.
Uddrag
“Da Evelyn Waugh blev født i 1903 var det britiske imperium på sit højeste. Et verdensomspændende rige, hvor solen aldrig gik ned og som indeholdte en fjerdedel af verdens befolkning. Da han døde I 1966 var Storbritannien ikke længere verdens største supermagt, men blot en europæisk stat på linje med flere andre og sammen med magten var der også noget andet, der var forsvundet. Det tyvende århundrede havde ikke kun berøvet Storbritannien for hendes kolonier og hendes magt, men også medført store sociale og kulturelle ændringer. Den moderne tidsalder havde forårsaget et skred i kulturen, moralen og traditionerne, der, såvel som andre steder. Dette vidste den døende Waugh alt for godt, for i sit lange forfatterskab havde han beskrevet og forudsagt denne udvikling.”
“Hedonismen og dekadencen, som han havde beskrevet i sine bøger, havde han fået nok af. Trods alt deres nydelsessyge var hedonisterne ikke lykkelige. Den glade hedonist var en ren fiktiv figur”
“A conservative is not merely an obstructionist who wishes to resist the introduction of novelties; nor is he, as was assumed by most 19th-century parliamentarians, a brake to frivolous experiments. He has positive work to do … Civilization has no force of its own beyond what is given from within”
